Adressen slås op i Danmarks Adresseregister, bygningsdata hentes fra BBR via Datafordeleren, og husets energimærke hentes automatisk fra Energistyrelsen.
Din rapport
Trin 1 · Energimærke-screening et første overslag ud fra areal, byggeperiode og varmekilde
Felterne udfyldes automatisk, når du har hentet adressen (BBR-data) eller husets energimærke – du skal ikke skrive i dem.
Screeningen bruger samme beregningskerne som et rigtigt energimærke, men med typiske konstruktioner for byggeperioden. Resultatet er derfor kun et overslag. Har huset et energimærke, bruges dets data i stedet.
Kender du dit faktiske energiforbrug? valgfrit
Skriv forbruget for et helt år fra varmeregningen og elregningen. Elforbruget kan skrives i kr. Så sammenligner værktøjet dit målte forbrug med beregningen. Energimærket ændres ikke – det beregnes altid med standardforbrug, ligesom et rigtigt energimærke.
Sådan bruger du beregneren
- Slå adressen op. Byggeår, areal, etager og varmekilde hentes fra BBR.
- Hurtig screening. Du får et første bud på energimærket med det samme.
- Tjek dit energimærke. Har huset et energimærke, hentes det automatisk, og vi sammenligner det med BBR.
- Mine forbedringer. Registrér det, du har lavet, og det, du overvejer – og se, hvad det betyder for energimærket og økonomien.
- Hent en PDF-rapport til dig selv.
Trin 2 · Fuld indtastning – svar på spørgsmålene trin for trin. Hvert valg udfylder de tekniske værdier i Grundlag. Er du i tvivl, så vælg "Ved ikke".
Grundlag – hele beregningsgrundlaget, som det går ind i BUILD/SBi's referenceberegning: indtastede data, standardværdier for energimærkning og detaljerede anlægsparametre. Ret kun her, hvis der er dokumentation for afvigende værdier.
Kontrol af beregningsmotoren. Indlæser BUILD/SBi's referencebygning fra metodebeskrivelsen. Resultatet skal blive 45,6 kWh/m² år. Bemærk: det, du har indtastet, bliver erstattet af referencebygningen.
Sådan er energimærkeskalaen bygget op
Energimærket viser, hvor meget energi en bygning bruger under standardforhold, omregnet til kWh pr. m² opvarmet areal pr. år. Det beregnede behov sammenlignes med grænser for hver klasse. Grænserne afhænger af husets størrelse, fordi et lille hus har mere ydervæg og tag pr. m² og derfor bruger mere energi pr. m². Skalaen går fra A2020 – svarende til nybyggeri efter de skrappeste krav – til G.
Hvorfor varmekilden betyder meget
Energien vægtes med en primærenergifaktor, der afhænger af energikilden. El vægtes højere end fjernvarme og gas. Til gengæld leverer en varmepumpe flere gange så meget varme, som den bruger i el. Derfor kan et skift fra oliefyr til varmepumpe flytte et hus flere klasser, selvom klimaskærmen er den samme.
Mærket og den faktiske varmeregning
Energimærket bygger på standardforbrug – en fast indetemperatur, standardvejr og et standardforbrug af varmt vand. Din egen regning afhænger af, hvor varmt I har det, hvor mange I er, og hvor meget varmt vand I bruger. Derfor beregnes mærket altid med standardforbrug. Indtaster du jeres faktiske forbrug, vises det ved siden af til sammenligning.
Hvad beregneren kan – og ikke kan
Beregneren henter husets eget energimærke eller laver et skøn ud fra BBR, og så kan du afprøve forbedringer og se, hvad de betyder for klassen og regningen. Resultatet er vejledende. Det er ikke et officielt energimærke, og det kan ikke bruges ved salg eller udlejning. Et gyldigt energimærke kan kun udstedes af et certificeret energimærkningsfirma.
Energimærkeskalaen fra A2020 til G
- A2020, A2015 og A2010 – huse, der lever op til nyere byggekrav. Typisk nybyggeri eller grundigt renoverede huse.
- B og C – velisolerede huse, ofte med varmepumpe eller fjernvarme. Mange huse fra 1980'erne og frem, der er vedligeholdt og delvist forbedret.
- D og E – typiske ældre huse med en del isolering, men med plads til forbedringer i tag, vinduer eller varmekilde.
- F og G – huse med højt energiforbrug, ofte med lidt isolering, gamle vinduer eller olie- eller elvarme.
Grænserne mellem klasserne beregnes ud fra husets opvarmede areal, så beregneren viser den præcise grænse for dit hus.
En udestue med radiator eller gulvvarme på husets varmesystem regnes som opvarmet beboelsesrum. Den skal med i det opvarmede areal og være godkendt som tilbygning – en uopvarmet udestue må ikke have fast varmekilde, men en flytbar elvarmer kan bruges.
Sådan rykker du op i klasse
Under "Mine forbedringer" kan du vælge de forbedringer, du overvejer – fx loftisolering, hulmursisolering, nye vinduer, varmepumpe eller solceller. Beregneren viser den nye klasse, besparelsen og hvor meget der mangler for at rykke en klasse op. Start med de billige forbedringer med stor effekt, og brug resultatet som grundlag for at få tilbud.
Hvor kommer tallene fra?
Beregneren bygger på den samme beregningsmetode som energimærkningen og henter data fra BBR og Energistyrelsens energimærke. Har huset ikke et energimærke, bruges standardværdier for byggeperioden. Jo flere oplysninger du selv tilføjer, jo mere præcist bliver resultatet.
Ofte stillede spørgsmål
Er beregnerens resultat et officielt energimærke?
Nej. Det er et vejledende skøn. Et officielt energimærke kan kun udstedes af et certificeret energimærkningsfirma og registreres hos Energistyrelsen.
Hvor længe gælder et energimærke?
Et energimærke for et enfamiliehus gælder i 10 år.
Hvorfor er mit hus vurderet dårligere end min varmeregning tyder på?
Energimærket regner med standardforbrug. Bor I få personer eller har I lav indetemperatur, bruger I typisk mindre end mærket.
Hvad betyder A2020?
Det er den bedste klasse, som svarer til kravene til nybyggeri fra 2020.